Danmarks Fremtid
47,5%
NYHED

Radikale Venstre vil have rigsret mod Mette Frederiksen

En intern mail hos Radikale Venstre må betyde en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen. Grov uagtsomhed skal koste regeringen livet.
Minkskandalen - Radikale Venstre vil have rigsret mod Mette Frederiksen

Du kan læse hele vores dækning af Mette Frederiksens grundlovsbrud og minkskandalen her.

I morgen torsdag kommer minkkommissionen med deres længe ventede rapport, og hvis man skal tro partiets egne ord, så vil Radikale Venstre sørge for, at Mette Frederiksen kommer for en rigsret.

For os bliver det afgørende om regeringen vidste eller burde have vist, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, eller om regeringen har udvist grov uagtsomhed

Det må være konklusionen på den interne mail, som Radikale Venstre’s politiske ordfører Andreas Steenberg har sendt rundt til det radikale bagland. 

For i mailen står der blandt andet, at det bliver afgørende for partiet, om regeringen har udvist grov uagtsomhed.

En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Og netop grov uagtsomhed var, hvad vi lagde til begrundelse for, at Mette Frederiksen skal gå af og stilles for en rigsret, da vi tidligere i dag så frem mod morgendagens rapport og bragte indlægget med titlen “Gå af Mette Frederiksen”.

Ved ikke at læse de udleverede notater om manglende lovhjemmel og haste beslutningen igennem, har Mette Frederiksen, og flere af hendes ministre, handlet groft uagtsomt. Grov uagtsomhed skal ifølge lov om ministres ansvarlighed straffes.

I mailen skriver Andreas Steenberg desuden, at det bliver afgørende for Radikale Venstre, om regeringen vidste, at der ikke var lovhjemmel.

Og det var regerigen sådan set klar over, inden beslutningen blev taget. For det er tidligere kommet frem, at sundhedsminister Magnus Heunicke vidste, at der manglede lovhjemmel. Sundhedsministeren godkendte personligt et notat, der slog fast, at det krævede lovændring at aflive alle mink i Danmark.

Rigsretten mod Inger Støjberg satte nye standarder for en ministers ansvar og udførelse af embedet. Standarder som blandt andre Radikale Venstre bakkede op om, da man stemte for rigsretten mod netop Støjberg.

Det må Radikale Venstre nu tage konsekvenserne af, og sende Mette Frederiksen for en rigsret.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ