I starten af ugen rykkede Ruslands angreb på ikke bare Ukraine men hele den vestlige verden tættere på Danmark, da det blev opdaget, at der var foretaget sabotage på gas ledninger nær Bornholm.
Danske myndigheder oplyste, at det var deres vurdering, at der ikke var tale om et uheld, men en bevidst handling. De mente dog, at det er for tidligt at tale om et motiv. Den diplomatiske tone skal tydeligvis holdes.
Men med Putin’s angreb på Ukraine og usikkerheden om el og varme forsyningen til Europa, og ikke mindst Danmark, i den kommende vinter, så skal man være aldeles naiv for ikke at kunne se en sammenhæng.
Den russiske ambassade
Den russiske ambassade i Danmark spiller godt nok uvidende og fuldstændig uskyldige i et Facebook opslag. En forventelig reaktion fra Rusland, som jo også mener, at det er Ukraine, der har startet krigen.
Men det er kun Putin og russerne der vinder ved sabotage af forsyningerne i Europa. For den vil skabe usikkerhed blandt befolkningerne i Europa om forsyningerne af el og varme.
En usikkerhed der kan få europæerne til at ytre ønske om at ophæve sanktionerne mod Rusland for at sikre vinterens energi og varme. Når mennesker presses på pengepungen, så er de ikke længere så faste i deres principper og opbakning.
Advaret om sabotage
I dag kan Ekstra Bladet så afsløre, at der er observeret ‘uautoriseret’ drone-aktivitet ved det danske olie- og gasfelt, Halfdan B, som ligger i Nordsøen. Observationen skete under 24 timer efter sabotagen på gas forsyningen.
Også nordmændende har været udsat for disse drone overvågninger, og man skal igen være komplet naiv for ikke at kunne forbinde overvågningen til russerne og Putin.
Hverken jeg eller regeringen er blevet varslet. Jeg tror heller ikke, at denne her type sprængninger er noget, man varsler om. Vi er ikke blevet varslet om det
Morten Bødskov, socialdemokratisk forsvarsminister
Samtidigt er det kommet frem, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA tilbage i Juni advarede flere europæiske nationer om mulige angreb på underjordiske rørledninger.
Forsvarsminister Morten Bødskov har dog udtalt, at den danske regering ikke har modtaget nogen advarsler, hvilket er ganske underligt, når man tænker på vores placering og medlemsskab af NATO..
Medierne vælger mærkeligt nok at stole på Morten Bødskov, den socialdemokratiske opfinder af begrebet nødløgn i dansk politik.
Mette Frederiksens regering snorksover
Når man kombinerer overvågninger af de danske gasfelter og sabotage på gasledninger tæt på dansk territorium med Danmarks økonomiske og militære støtte til Ukraine, så er det på tide at indse, at vi de facto er i krig med Putins Rusland.
Derfor kan det også undre, at statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod endnu ikke har taget beslutningen om at smide den russiske ambassadør ud af Danmark. Hæren af russiske ansatte på ambassaden har intet at gøre i Danmark længere.
Undskyldningen er og bliver sikkert, at en udvisning af den russiske ambassadør vil forstærke krisen mellem Rusland og Vesten. Men det er netop vestens naivitet, der er med til at holde Putin ved magten, holde hans angreb i gang.
Når det gælder risikoen for russiske angreb på Danmark som gengæld, så er det på tide at huske, at vi i Danmark er medlem af forsvarsalliancen NATO.
Ved ikke at udvise den russiske ambassadør i Danmark, ser Mette Frederiksen og Jeppe Kofod kujonagtig til, mens russernes angreb rykker tættere og tættere på den danske grænse.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har mere travlt med at føre den ulovlige valgkamp, selv om de ellers mener, at det ikke er det rigtige tidspunkt at holde valg på.
Deltag i debatten
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.