NYHED

Socialdemokratiet lyver igen om forsvarsforbeholdet

Vi har flere gange afsløret Socialdemokratiets løgne og manipulationer op til afstemningen om EU forsvarsforbeholdet. Nu gør vi det igen.
Socialdemokratiet lyver igen om forsvarsforbeholdet

Læs hele vores EU dækning i vores Tema “EU elitens fallitbo“.

Med kun ganske få dage til afstemningen om EU forsvarsforbeholdet intensiverer partierne deres valgkamp. 

Specielt har vi set, hvordan Socialdemokratiet bliver mere og mere desperate, jo tættere vi kommer på dagen. For det vil være et kæmpe nederlag for statsminister Mette Frederiksen, hvis danskerne vælger at gå mod hendes ønske om et afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

I socialdemokratiets iver efter at få afskaffet forsvarsforbeholdet, har regeringspartiet både hånet vores veteraner og vores tætte allierede.

De mange løgne og manipulationer har altså stået i kø hos socialdemokratiet, og nu er turen så kommet til den tidligere transportminister Benny Engelbrecht, der blev fyret, fordi han udviste den typiske socialdemokratiske magtarrogance over for Folketinget. 

Minerydning

Sent søndag aften oplyste Benny Engelbrecht på Twitter, at det er vigtigt for Danmark at afskaffe forsvarsforbeholdet, så vi kan være med til minerydning i Bosnien-Hercegovina:

Facebook tilføjer den tidligere minister desuden disse ord:

Et af de emner der drøftes er EUs mission i Bosnien. Jeg tillader mig lige at komme med lidt supplerende viden om denne styrke der består af soldater fra både EU-lande og ikke-EU-lande. Når Danmark ikke kan deltage skyldes det alene vores forsvarsforbehold.

Benny Engelbrecht

Det lyder jo som en vinder sag for Benny Engelbrecht og resten af ja-siden, at Danmark ikke kan være med til at redde blandt andre børn fra at træde på en mine, fordi vi ikke er med i forsvarsforbeholdet.

Afsløret igen

Men problemet for Benny Engelbrecht er, at hans påstand ikke holder i længden, når man begynder at undersøge, hvordan den virkelige verden ser ud.

For det første kan Danmark altid tilbyde sin militære hjælp til andre nationer, hvis vi ønsker det. Enten gennem NATO eller FN, eller også kan vi gøre det som suveræn selvstændig nation.

For det andet så har den socialdemokratiske regering faktisk ikke planer om at deltage i minerydning, afskaffelse af forsvarforbeholdet eller ej.

I Europaudvalget i Folketinget er udviklingsministeren blevet spurgt, om ministeren vil tage initiativ til, at Danmark støtter minerydningsaktiviteterne i Bosnien-Hercegovina.

Til spørgsmålet har udviklingsministeren sendt et skriftlig svar som lyder som følgende:

Jeg kan oplyse, at der ikke for nuværende er planer om yderligere støtte til humanitære minerydningsaktiviteter i Bosnien-Hercegovina

Regeringen

Altså er der igen tale om endnu en manipulation, løgn, fra Socialdemokratiets side. Måske Benny Engelbrecht og hans partikollegaer skulle begynde at vise lidt mere respekt for danskerne.

Politikere som Benny Engelbrecht, partier som Socialdemokratiet, bidrager kun til den voksende politikerlede.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ