Regeringen, med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, har nølet med at levere våben til Ukraine, men fandt i går pludselig 2700 panserværnsraketter, man kan sende af sted.
Men skriver en journalist kritisk om regeringens nøleri, så får han at vide af chefredaktøren på TV 2 nyhederne, Thomas Funding, det tidligere medlem af Odense Byråd for Socialdemokratiet, at man gør grin med kilder.
Sletter kritisk tweet
Men så kiggede vi lige I kælderen igen, og der lå sku 2700 panserværnsraketter. Vi opdagede dem ikke første gang, Ukraine bad om våben, fordi de lå bag ved julepynten.
Et tweet der er fuld berettiget, når man ser på, at regeringen tidligere har meldt ud, at man ikke havde våben, der kunne sendes til Ukraine som hjælp.
Det mener chefredaktøren på TV 2 Nyhederne altså ikke, man kan kritisere, for Thomas Funding skriver følgende til Ritzau journalisten:
Som sagt. Jeg er nok bare gammeldags. Jeg synes, man som journalist skal passe på med at bringe sig i en situation, hvor det kan opleves som om, at man gør grin med kilder.
Hvilken får Bertil Fruelund til at slette sit tweet:
Jamen hvis det bliver opfattet sådan, så går det jo ikke. Jeg har slettet det.
Skandale som bør koste Thomas Funding jobbet
En skandale at en journalist, Bertil Fruelund fra Ritzau, lader sig presse til at slette kritik af regeringen. Hans job er at være kritisk.
Vi har tidligere skrevet om, hvordan der er blevet fjernet kritik af den forhenværende forsvarminister Trine Bramsen fra en artikel på tv2.dk. Det kan du læse mere om her.
Thomas Funding har flere gange vist, at han ikke kan adskille sit medlemskab af Socialdemokratiet fra sit job som chefredaktør og journalist. Han skal fyres.
Tavshed
Vi har spurgt journalisternes formand, Tine Johansen, hvad hendes holdning er til at journalister bliver tvunget til at slette kritiske mail om regeringen, om det er, hvad hun kalder frie uafhængige medier. Hun er endnu ikke vendt tilbage.