NYHED

TV 2 Go’ morgen Danmark jubler over ja med EU betalt kommentator

I går aftes stemte danskerne med et klart flertal ja til at afskaffe EU forsvarsforbeholdet. Her til morgen forsætter mediernes EU positive vinkling.
TV 2 Go morgen Danmark jubler over ja med EU betalt kommentator

Læs hele vores EU dækning i vores Tema “EU elitens fallitbo“. Læs også vores tema om de danske mediers bias og vinkling her.

I går aftes stemte danskerne med et klart flertal ja til at afskaffe EU forsvarsforbeholdet. Som borger i et – indtil videre – demokrati, er det noget man må og skal acceptere.

Men ser man på valgkampen op til afstemningen, så har den været præget af løgn, bedrag og manipulationer fra både politikere og journalister.

Vi har tidligere her på Danmarks Fremtid beskrevet, hvordan statsmedierne DR Deadline og TV 2 Presselogen (af alle steder) bruger EU betalte kommentatorer til at dække afstemningen om EU forsvarsforbeholdet.

Men selv om afstemningen er overstået, så stopper de danske medier og journalister ikke deres bias og vinklede EU dækning.

EU betalt kommentator

For her til morgen havde Go’ morgen Danmark inviteret professor på Københavns Universitet, Marlene Wind, i studiet til en snak om resultatet af gårdagens afstemning.

Det reklamerede Marlene Wind selv for på Twitter:

Marlene Wind er den selvsamme ekspert, som både Danmarks Radio og TV 2 Danmark tidligere har fået kritik for at bruge. 

For udover at være skatteyderbetalt professor på Københavns Universitet, så er Marlene Wind også betalt særlig rådgiver for EU’s udenrigschef, Josep Borrell Fontelles.

Når medier normalt bruger gæster, kommentatorer eller eksperter, der er betalt eller sponsoreret af de firmaer eller politiske organisationer, de udtaler sig om, så er der stor afstandtagen blandt andre medier og journalister. Hvad der også skal være, Det handler om habilitet og troværdighed.

Men når det gælder EU stoffet, så fraviger journalister og medier tydeligvis deres normale standarder. Mon ikke det er journalisternes personlige politiske holdninger, der spiller ind her?

At se journalisten Ida Wohlert juble sammen med den EU betalte kommentator Marlene Wind, er ikke bare en skandale. Det er også et sørgeligt udtryk for niveuet hos de danske medier.

Det er en dokumentation på, hvor tæt hvor vores demokrati er på at blive forvandlet til en bananrepublik.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ