NYHED

TV 2 News Fødselsdag: 15 år med vinkling

Statsmediet TV 2 News 15 års fødselsdag giver anledning til et kritisk blik på kanalen. Er man blevet Socialdemokratiets partikanal?
TV 2 News Fødselsdag - 15 år med vinkling

I dag kan statsmediet TV 2 News fejrer sin 15 års fødselsdag. Målt på seertal er kanalen en kæmpe succes.

I et indlæg på tv2.dk beskriver TV 2 Danmark selv succesen sådan her:

Onsdag 1. december fylder TV 2 NEWS 15 år som den største og mest lysende tv-succes i Danmark i mange år.

TV 2 Danmark

Der er ingen tvivl om, at folkene bag kanalen er ganske godt tilfreds efter 15 år med “24 timers” nyhedsdækning (Natten er som regel et båndet loop).

Men kigger man nærmere på kanalens daglige dækning, så kan man stille sig selv det spørgsmål, om vi har at gøre med endnu et rødt medie i Danmark?

Om vi har at gøre med en form for partikanal for Socialdemokratiet? Man skulle ellers tro, at regeringspartiet havde nok i deres skatteyderfinansierede partiavis, Netavisen Pio.

I anledning af de 15 år vil vi her gengive nogle af de historier, som vi har skrevet om kanalen.

Historier der vil dokumentere den tætte forbindelse mellem TV 2 News og Socialdemokratiet.

Den tætte forbindelse til centrum-venstre.

Socialdemokratiet beskylder TV 2 News for at være i lommen på Venstre

Vi starter ud med en historie fra maj i år. Her beskyldte Socialdemokratiet ironisk nok igen Tv 2 News for at være i lommen på Venstre.

Anledningen var, at den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen’s datter, Nynne Sass Larsen, var sendt i byen for at beklage sig over de danske mediers behandling af hendes far.

De socialdemokratiske partisoldater, som folketingsmedlemmet Kasper Sand Kjær, benyttede anledningen til at knytte TV 2 News og Venstre tæt sammen.

Men det tog ikke mange sekunder at afsløre Socialdemokratiets spin.

For ikke bare er en af kanalens mest profilerede værter, Søren Lippert, tidligere Socialdemokratisk skandaleramt kandidat, men kanalens tidligere politiske journalist, Thomas Funding, har sat i byrådet for Socialdemokratiet i Odense.

Læs hele historien her.

TV 2 News leverer Fake News til Socialdemokratiets kongres 2021

Med flere socialdemokrater i og omkring TV 2 News kan den næste historie egentlig ikke komme som den store overraskelse. 

En historie vi bragte i forbindelse med Socialdemokratiets kongres i år, nærmere bestemt den 18. september.

TV 2 News varmede i løbet af formiddagen op til dækningen af kongressen.

Som det første indlæg i timenyhederne havde statsmediet valgt at bringe et indslag med titlen “Regeringspartiet har medvind viser meningsmålingerne“.

Men på daværende tidspunkt var meningsmålingerne begyndt at vise tilbagegang for ikke bare Socialdemokratiet men hele rød blok.

Altså en klokkeklar manipulation til fordel for Socialdemokratiet.

Du kan læse mere om historien her.

TV 2 News manipulerer i deres dækning af Israel og Hamas

Den sidste historie, vi har udvalgt fra vores skriverier om TV 2 News, beskriver mere den generelle centrum-venstre vinkling, der finder sted hos de danske medier, også hos TV 2 News og TV2 Nyhederne.

Historien er fra maj i år og handler om terroristgruppen Hamas angreb på Israel.

Her leverede statsmediet TV2 News en vinkling og bias, der kun kan betegnes som en skandale.

Man kunne f.eks. læse dette på TV2.dk:

Palæstinenserne er dagligt blevet udsat for israelske luftangreb, mens den militante organisation Hamas har svaret igen med raketangreb mod mål i Israel

TV 2 Danmark
TV 2 fik det til at lyde som om, at det var Israelerne der først angreb Hamas og Gazastriben, men fakta var, at Israel først angreb, da Hamas begyndte at oplyse nattehimlen over Israel med raketter.

Du kan læse hele vores historie her.

Ny kanalchef fra Danmarks Radio

Og her til sidst kan det så nævnes, at TV 2 News i år fik ny chef, nemlig den mangeårige Danmarks Radio vært og journalist, Ask Rostrup.

At en person, der har tilbragt rigtig mange år hos det røde statsmedie Danmarks Radio, nu er blevet ansat som chef, vil nok ikke betyde ændring af den vinkling, der finder sted på TV 2 News til dagligt.

I anledning af fødselsdagen udtaler den nye chef følgende:

Og jeg var måske endnu mere irriteret over, at kanalen sådan set bare blev bedre og bedre efterhånden, som årene gik

Ask Rostrup

Med bedre og bedre mener Ask Rostrup nok mere  og mere venstreorienteret.

Giv TV 2 News en fødselsdagsgave

Det er på tide, at få solgt TV 2 News, så det ikke længere er ejet af staten.

Fødselsdagsgaven til TV 2 News må være, at de bliver et frit uafhængig medie. Sæt TV 2 News fri. Sælg Tv 2 News.

Så kan kanalen vinkle, levere bias og være så rød, som de har lyst til.

For så sker det ikke længere som statsmedie, så føler mange danskere, so reelt er ejere af kanalen, sig ikke længere til grin.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

LÆS OGSÅ