NYHED

TV 2 Nyhederne lader sig censurere af Özlem Cekic

TV 2 Nyhederne bragte en artikel om indvandrergymnasier, men den passede ikke ind i Özlem Cekic agenda, så statsmediet lod sig censurere.
TV 2 Nyhederne lader sig censurere af Özlem Cekic

Statsmediet TV 2 bragte i går nyheden om, at seks indvandrergymnasier ikke må optage elever næste år. Men den tidligere SF’er, og nuværende sælger af selvpromovering og dialogkaffe, Özlem Cekic, følte sig krænket, så statsmediet har i dag valgt at censurere sig selv.

TV 2 Nyhederne om indvandrergymnasier

Seks indvandrergymnasier har af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fået at vide, at de ikke må optage nye elever næste år.

Baggrunden for dette skridt er, at migranter og deres efterkommere søger hen til netop disse gymnasier, så de kan holde sig til deres eget miljø, deres egen kultur. Undgå socialisering med de danskere og det land, der har taget imod dem.

Alle undersøgelser viser, at jo større koncentration af migranter og deres efterkommere, jo svære er det at integrere disse grupper. Jo dårligere bliver indlæringen.

Der er ligefrem indvandrerskoler, der forsøger at snyde sig til et andet resultat, for ikke at afsløre sandheden, fakta og virkeligheden.

Når der er en stor repræsentation af migranter og deres efterkommere, så giver det også et problem med at tiltrække andre studerende.

En ond cirkel der skal stoppes. Men ikke alle tør tage debatten om virkeligheden.

Özlem Cekic hyler op på Twitter

I den oprindelige artikel brugte TV 2 Nyhederne ordet indvandrergymnasier om de pågældende skoler. Et ord, der er brugt flere gange før, som bruges af andre medier, og som er ganske beskrivende for virkeligheden.

TV 2 Nyhederne skrev bl.a. følgende: “Et af hovedmålene med aftalen er at bryde med de såkaldte indvandrergymnasier”

TV 2 Nyhederne før censur

Men som vi har set så mange gange før, så ønsker centrum-venstre, resten af de politisk korrekte, at censurere brugen af bestemte ord. Også selv om det beskriver sandheden. For ordene kan jo være med til at afsløre resultatet af en landsskadelig politik, der primært er ført af centrum-venstre.

Dronningen af dialogkaffe og brobyggeri, andre ord for selvpromovering, Özlem Cekic, blev som så mange gange før fornærmet og krænket, da hun læste artiklen.

Hun skrev derfor følgende til TV 2 Nyhederne på Twitter:

“Flere gange bruger @tv2nyhederne ordet indvandrergymnasier i artiklen. Hvad er det for et mærkeligt ordvalg! De unge der søger de seks gymnasier, er ligeså meget danske. @RosenkrantzT bruger i øvrigt ikke selv betegnelsen. Hvorfor vælger I at gøre det @tv2nyhederne ?”

Tv 2 Nyhederne, der er et statsmedie ,og dermed ejet af alle os danskere, reagerede for under en time siden, og svarede tilbage til med følgende tweet:

Det har du ret i. Vi har rettet artiklen.

Nej TV 2, I har censureret artiklen.

Vi er altså nået dertil, hvor politisk korrekte individer og politikere kan få medierne til at censurere sig selv.

TV 2 Nyhederne skylder en forklaring på, hvorfor man lader sig censurere af en person som Özlem Cekic. Hvad der elles bliver censureret i den daglige dækning hos statsmediet?

Ordet indvandrergymnasier er nu fjernet fra artiklen.. Men det får læserne intet at vide om. Der er ingen notits om, at artiklen er blevet redigeret, redigeret for at fremstå mere politisk korrekt.

Det er ellers normal kutyme hos de danske medier.

Hvorfor mon TV 2 ikke fortæller læserne om dette?

Deltag i debatten på Facebook eller på Twitter. Du kan også indsende debatindlæg her.

LÆS OGSÅ