Valgkampen til regionsråd og byråd er i fuld gang. Det samme er ødelæggelsen af valgplakater. Valgplakater der i mange tilfælde er betalt af kandidaternes egne lommer.
Det kan kun ses som et angreb på demokratiet. Men desværre så dækker medierne denne form for vandalisme forskelligt, afhængig af hvilket parti det går ud over.
Enhedslisten land
Lige nu foregår der en systematisk ødelæggelse af valgplakater i København, i det vi her på Danmarks Fremtid kalder Enhedslisten land.
Som I kan se herunder, så er utallige plakater fra Nye Borgerlige blevet vandaliseret, mange er blevet mærket med racistkortet.
Mitchel Oliver Vestergaard, der er landskampagneformand i Nye Borgerliges Ungdom, har gjort opmærksom på hærværket, givet os lov til at bruge billederne.
Han udtaler bl.a. følgende:
Men der hersker øjensynligt en kedelig tendens i dagens Danmark. En antidemokratisk trang til at lukke munden på sin modstander, uden om spillereglernes billigelse. Med ufine midler og en så afgrundsdyb foragt for demokratiet, forbliver hetzen mod højrefløjen til stadighed intakt.
Mitchel Oliver Vestergaard, landskampagneformand i Nye Borgerliges Ungdom.
De mange angreb på plakaterne, ord som racist, viser med al tydelighed, at vandaliseringen er udført af personer fra venstrefløjen.
Den samme venstrefløj, der har det med at råbe op, belære andre om tonen.
Hvornår tager venstrefløjen et opgør med deres ekstremisme, deres trang til at bruge vold, hærværk og trusler mod deres politiske modstandere?
Hvor er Den Uafhængige?
For en lille uges tid siden fortalte vi her på Danmarks Fremtid, hvordan en ung radikal politikere havde fået fjernet sine valgplakater af den kinesiske ambassade, fordi han havde valgt at protestere mod det kommunistiske regime.
Kineserne viste endnu engang, at de ikke forstår sig på demokratiske principper, at de ingen skrupler har ved at blande sig i en intern dansk valgkamp. Heldigvis tog mange danske medier sagen op.
Mediet Den Uafhængige, som vi tidligere har skrevet om, da vi kunne afsløre deres tætte forbindelser til partier på venstrefløjen, valgte bl.a. at se nærmere på sagen.
Men Den uafhængige valgte også, at blive en aktiv del af sagen. Mediet fortalte nemlig selv på Twitter, at den havde hængt valgplakater op for den Radikale kandidat.
Den Uafhængige skal have ros for at undersøge skandalen med nedrivning af valgplakater, men at man som medie vælger at blive en aktiv del af en politikers valgkamp, er særdeles afslørende.
Det giver danske journalister og medier en endnu dårligere troværdighed.
Vi afventer nu her på Danmarks Fremtid, at Den Uafhængige tager ud og hænger Nye Borgerlige valgplakater op og efterfølgende holder dem under overvågning, så de kan afsløre venstrefløjens vandalister.
For mediernes forsvar for demokratiet må jo gælde for alle partier, uanset holdning? Eller er det for naivt at tro?