Enhedslisten’s Peder Hvelplund meddeler nu, at partiet vil have undersøgt, om statsminister Mette Frederiksen kan og skal anmeldes til politiet for hendes grundlovbrud.
Jeg mener, at vi bør bede Folketingets Præsidium om at få kigget på sagen og se, om der er baggrund for at rejse en bedragerisag, eller i hvert fald bede politiet om at få undersøgt sagen
Jeg skal med det samme komme med en erkendelse. Enhedslisten har ikke været ude at meddele, at det skal undersøges, om Mette Frederiksen skal meldes til politiet. Men der er en mening med ovenstående falske tekst, så bær over med mig et øjeblik og læs gerne videre.
For dette indlæg drejer sig i første omgang ikke om Mette Frederiksens grundlovsbrud, eller de mange andre socialdemokratiske lovbrud (Rasmus Prehn’s kreditkortmisbrug etc), som vi har været vidne til gennem flere år nu. Det drejer sig om en borgerlig politikers boligfup. Og så alligevel ikke.
Alex Vanopslagh boligfup dukker op igen
Peder Hvelplund fra Enhedslisten har faktisk udtalt, at det skal undersøges, om en folkvalgt skal anmeldes til politiet. Men det drejer sig som nævnt ikke om Mette Frederiksen, men den borgerlige politiker og leder af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.
Alex Vanopslagh’s sag om boligfup er pludselig ud af det blå blevet aktuelt igen efter flere juridiske eksperter i Information har vurderet, at Liberal Alliances formand bør efterforskes.
Men den pludselige opblomstring af sagen afslører ikke kun Alex Vanopslagh. Boligfuppet afslører også hykleriet hos partier som Enhedslisten, vinklingen hos medierne samt at der ikke er lighed for loven i retsstaten Danmark.
Enhedslisten løgne freder Mette Frederiksen
Når Peder Hvelplund fra Enhedslisten nu vil have juridiske eksperter til at undersøge, om der er mulighed for at anmelde Alex Vanopslagh til politiet, så afslører han en gigantisk omgang hykleri og dobbeltmoral. Noget det ekstremistiske venstreorienterede parti efterhånden er verdensmester i.
Peder Hvelplund var socialisten, der stillede sig frem for rullende kameraer og frikendte Mette Frederiksen, da minkkommissionen afslørede sin længe ventede aldeles kritiske rapport om en af danmarkshistoriens største politiske skandaler, det socialdemokratiske grundlovsbrud og minkskandalen
Enhedlisten var partiet, der flere gange løj om minkkommissiones rapport, så deres store landsmoder Mette Frederiksen kunne slippe for en rigsretssag. Det skete blandt andet, da partiets tidligere frontfigur Pernille Skipper påstod, at minkkommissionen havde afvist, at Mette Frederiksen havde udvist grov uagtsomhed.
Problemet med den påstand var bare, at det havde kommissionen aldrig undersøgt. For det måtte de ikke. Læs flere fakta om minkskandalen her.
Enhedslisten var også partiet, der nægtede at stemme for en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens juridiske ansvar. Og dermed er vi tilbage til det opdigtede første afsnit i dette indlæg.
For havde Peder Hvelplund og Enhedslisten stillet sig frem og forlangt en advokatundersøgelse af det juridiske ansvar blandt socialdemokratiske ministre, herunder Mette Frederiksen, så havde man kunne tage partiets udmelding om Alex Vanopslagh seriøst.
Og nu vi er ved Enhedslistens beskyttelse af socialdemokratiske lovbrydere, så var Peder Hvelplund også manden, der var med til at frede Rasmus Prehn fra alvorlige konsekvenser i forbindelse med hans kreditkortmisbrug. Peder Hvelplund og Enhedslisten nægtede faktisk at stille kritiske spørgsmål til den daværende fødevareminister.
Medierne forskelsbehandler rød og blå blok
En kritisk presse skal naturligvis undersøge sager som Alex Vanopslagh’s boligfup. Det er netop det, den såkaldte fjerde statsmagt har som deres allervigtigste opgave. At undersøge og afsløre politikernes lovbrud, løgne og manglende moral.
Men som jeg efterhånden flere gange har kunne dokumentere, så har danske journalister mere travlt med at få deres egne politiske holdninger smurt ud over deres arbejde, end at forbedre deres fags lave troværdighed. En bias og vinkling der i sidste ende ender ud med at forskelsbehandle rød og blå blok, et demokratisk problem.
Den nye interesse for Alex Vanopslagh’s boligfup blandt medierne er et ganske godt eksempel på mediernes vinkling og forskelsbehandling. For næsten samtidig med, at sagen om den borgerlige politikers boligfup begyndte at rulle første gang, kørte der også flere historier om socialdemokratiske ministre, der havde fuppet med deres adresser og dermed fået dækket udgifter, de ikke havde krav på.
Lea Wermelins bornholmske boligfup
Blandt andet historien om, at den socialdemokratiske miljøminister, Lea Wermelin gennem 3 år havde brudt loven ved at have folkeregisteradresse på Bornholm, selvom hun det meste af året bor i København med mand og børn. Altså boligfup som også burde politianmeldes.
Men modsat Alex Vanopslagh, så erkendte Lea Wermelin ikke sit ansvar, sit lovbrud. I stedet flygtede hun fra ansvaret som en god socialdemokrat og benægtede alt.
Den danske presse accepterede åbenbart Lea Wermelins spin og bortforklaringer. For endnu et socialdemokratisk lovbrud forsvandt ud i glemslen blandt de danske journalister. Flere medier skrev endda, at Lea Wermelin havde erkendt sit lovbrud, hvilket strider mod fakta. Nogen vil endda kalde det løgn fra journalisternes side.
Så mens journalister og medier fastholder fokus på Alex Vanopslagh’s boligfup, render flere socialdemokratiske profiler altså rundt og skraldgriner over en dansk presse. En presse som udstiller deres egen vinkling og manglende respekt for eget fag.
Havde Information også taget Lea Wermelin’s boligfup med ind i deres nyopståede boligfup dækning, så kunne man klappe i hænderne, rose den fjerde statsmagt.
I stedet bliver man mere og mere mistroisk over for den danske mediebranche. Specielt Information der flere gange har vist, at de gerne hopper og danser for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Mediet skal tydeligvis betale tilbage for de langt over 25 millioner, mediet får i mediestøtte. En mediestøtte der er betalt af danskerne.
Partifarve afgør retsforfølgelse
Inger Støjberg, borgerlig politiker og tidligere minister, blev stillet til ansvar og stillet foran en dommer, hvilket resulterede i en dom og straf.
Når man så ser på, hvordan flere socialdemokratiske ministre gennem de seneste år er sluppet for at stå til ansvar over for en dommer, så må man erklære rigsretssagen for en politisk dom.
Når borgerlige politikere, som Claus Hjort Frederiksen, bliver anklaget for landsforræderi og nu skal igennem en retssag, mens Mette Frederiksen undslipper for grundlovsbrud, så er det, at man begynder at tvivle på retsstaten Danmark.
Og når der kan være så stor forskelsbehandling af røde og blå politikere, i sammenlignelige boligfup sager, så er det man må konstatere, at det i dagens Danmark ser ud til, at partifarve og politiske holdninger afgør, om man stilles foran en dommer.
Politikere skal, som alle andre danskere, overholde loven. Gør de ikke det, skal de selvfølgelig undersøges af politiet og efterfølgende møde op i en retssal. Uanset partifarve. Det burde være en selvfølge, men åbenbart ikke i Mette Frederiksens socialdemokratiske bananrepublik.
Deltag i debatten
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.
